In english

Trine Rytter Andersen
Kunstanmelder

I Jesper Liengaards surreale univers udleveres mennesket til dets egen pinagtige og grinagtige uformåenhed – de groteske indre selvbilleder krænges ud. I store åben rum blotlagte og karikerede, kæmper deforme individer med indre dæmoner og forsøger at komme overens med ydre krav og paradoksale vilkår.

Når vi oplever andre mennesker i uheldige eller mindre flatterende situationer kan vi udbryde ”Det der er jo som Bambi på glatis!”. Ved hjælp af referencen til en af Walt Disneys mest ikoniske, rørende og komiske scener, hvor langbenede og tåspids-trippende Bambi forsøger sig som kunstskøjteløber ihærdigt hjulpet af sin bredfodede ven Peter Kanin, etablerer vi et indforstået fælles referencepunkt, som ved hjælp af en sætning, beskriver og karakteriserer den situation, vi er vidner til.

Jesper Liengaard er optaget af mennesker og genstande i åbne rum. Han er en skarp iagttager af ’virkeligheden’ og bruger maleriet som spejl for det han ser. Mennesket er hovedperson, tingene toneangivende rekvisitter, som menneskene interagerer med og rummet de er i, er stort, nådesløst og åbent - som det vi oplever ude i naturen ved havet, hvor himlen er meget synlig. Stilen er tegneserieagtig: figurerne fremstår med en karikeret og grotesk realisme. Genstandene er ofte ikoniske og mere nøgternt registrerede – på en nærmest nørdet facon. Baggrundene er lettere syrede abstrakte flader ofte med en umiskendelig himmelagtig karakter.

På Jesper Liengaards lærreder spiddes det psykologiske menneske som sommerfuglen på nålen hos en samler. Gennem karikaturen åbnes rummet ind til det usynlige, som vi normalt skjuler bag vores facader af polleret civiliserethed – personerne på billederne, har meget til fælles med klovne og de deler deres monstrøse abjekthed med figurerne hos f.eks. Mikael Kvium - og som hos ham, er der tydelige referencer til surrealismens dyrkelse af det deforme og afskyvækkende: den pæreformede torso og de alt for tynde ekstremiteter, der skaber en vakkelvorn karikatur af et menneske, der efter bedste evne forsøger at forholde sig dueligt til livets mange udfordringer.

Disse mennesker er fremmede over for den ydre natur og samtidig er de prisgivet deres egen ubevidste indre natur. De eksemplificerer, det vi kalder et ’hoved-krops-split’, hvor mennesket har mistet kontakten til sin natur repræsenteret gennem kroppen og derfor forsøger at overkomme sin fremmedgjorthed gennem brugen af hovedet - forstået som viljen. Viljestyrke kan bringe dig langt i livet, men den forhindrer ikke den ulyksalige afmagt, der følger i kølvandet på den oversete krops uregerlige eksistens i skyggen af bevidstheden. Liengaard udforsker det voksne menneskes underudviklede, barnlige og ikke kompetente sider. På en humoristisk og kærlig facon peger hans figurer på det i os, som vi ikke er så fandens glade for at forholde os til: Nemlig vores hjælpeløshed, selvforagten og afmagten – alt det vi normalt har stillet ’om bag skærmen’ – ’skyggen’, som vi helst ikke indrømmer, at vi slæber rundt på.

Billederne skaber medfølelse og åbner for latter og (selv)tilgivelse – de viser også, hvordan vi påvirkes af de ting og de miljøer vi færdes i, og hvordan vi stiller os an for at imødekomme en alt for hård kritik, når vi gang på gang - mere eller mindre ufrivilligt - havner i håbløse og komiske situationer. Jesper Liengaard afslører konsekvent sig selv som iscenesætteren – den der trækker i trådene og får tingene til at ske på lærredet: f.eks. ved hjælp af kontrasten mellem det abstrakte og det figurative. Vi forstår at kunstneren har magten, og at han ikke er almægtig - for via dryp og løbende farve understreger han billedets illusion og dets legende kvalitet, som gør os nysgerrige og åbne for selv-genkendelse og selv-indsigt i noget, som mange steder er forbundet med pinlighed og tabuisering.

Christian Chapelle

Fine Art

Jesper Liengaards kunstneriske drivkraft stammer fra en utrættelig søgen efter mening i en dagligdag fyldt med paradokser. Midt i en til tider kvælende og klaustrofobisk verden søger han, i kapløb med tiden, trøst og inspiration i naturens stilhed. Liengaard giver os et indblik i en verden hvor elementer af virkeligheden samples og overføres til et særegent tegneserie inspireret univers.

Psykoanalysen har påvist, hvorledes fortrængte psykiske problemer kan vende tilbage i form af psykosomatiske symptomer. Liengaards mænd erstatter med deres udflydende og deforme fysiognomier noget psykisk fortrængt og henleder i stedet stumt opmærksomheden på det. Men den groteske krop er også udtryk for et potentiale i og med, at den reelt unddrager sig den herskende orden og i stedet repræsenterer det normopløsende og grænseoverskridende (som det også kan ses ved nulevende fotografer som eksempelvis Cindy Sherman). Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Man fornemmer i Liengaards værker en ulmende neurose og en klaustrofobi, i de fragmenterede fortællinger, hvor dramatikken er uforløst – vi fornemmer risikoen for en katastrofe men tomheden og ventetiden sejrer og det ultimative kaos udebliver.

Ved første øjekast kan Jesper Liengaards værker minde om den danske kunstner Michael Kviums velkendte malerier. Siden begyndelsen af 80`erne har Kvium i sine malerier, tegninger og grafiske værker kredset om en råt for usødet figurativ realisme. Den barske realisme og surrealistiske fortællende dimension i værkerne tegner også referencer til barokmaleriet og tegneserier. Værkerne beskæftiger sig med den vestlige civilisations skyggesider og fortrængninger og kommer til udtryk via malerier med udefinerbare misfostre og væsener.

Værkerne er ofte rå og pinlige med referencer til underbevistheden med sexualitet, dødsdrift og andre medfødte drifter, der søger umiddelbar tilfredsstillelse uden hensyntagen. De ofte ydmygende og pinlige værker indeholder imidlertid også en syrlig humor, som Kvium deler med Jesper Liengaards værker. Kvium fastholder i sine værker beskueren i et smerteligt univers hvor humoren er grotesk, karikeret og udpensles ved hjælp af et uhyggeligt forvrænget formsprog. De groteske figurer er en historisk veldefineret størrelse, der fungerer som en provokerende, men ikke humorforladt, korrektion til den herskende dagsorden med mennesket og verden som fast definerede størrelser. I Liengaards værker derimod er det uhyggelige erstattet af en mere finurlig humor der iscenesættes i dagligdags situationer eller som oftest i forestillede dramatiserede situationer hvor tingene er sat på spidsen. Deforme mænd indtager scenen og fremkalder træk på smilebåndet idet man genkender mange af maleriernes scenarier eller forestillingen om disse scenarier.

I værket ”Peeing Back” ser man således to skallede, ”pæreformede” mænd der på innovativ vis har udviklet det at ”tisse over kors” idet de i opretstående positur formår at tisse over deres egne hoveder og ramme en ligeså skallet og deformeret klon på ryggen. Eftersom begge mænd tisser simultant, og på samme vis, opstår der en aparte fortælling der understøttes af den dobbeltbetydende titel ”Peeing Back”. Til trods for de, til tider, humoristiske indslag i Liengaards kunst er hans kunstneriske mål også at prikke til den hyggelige og trygge middelklassetilværelse med dens Jesper Liengaard ”Daily Disasters” konventionelle livsstil via udpinte blodfattige scenarier. Gennem brugen af komikken bliver det muligt for Liengaard at debattere det komplekse og komplicerede forhold mellem mennesket og den ydre verden uden at det bliver alt for seriøst eller kategorisk. Liengaards kunst får beskueren til at reflektere over forbindelsen mellem den lille individuelle oplevelse og erfaring og de større samfundsmæssige konstellationer og konventioner.

I serien ”Daily Disasters” møder vi disse uforløste situationer og de karakteristiske laskede pæreformede multiplicerede mænd der bevæger sig i små udsnit af virkeligheden. I værkerne er der overført struktur og elementer fra fotografier hvorefter der igen er malet med akryl maling. Teknikken tilføjer de tegneserie-agtige og naive figurer eller hverdagsting et ekstra element af virkelighed og historie der ferniseres med adskillige lag blank lak. Der hersker et underligt og ubehageligt fravær af livskraft og manglende appetit på livet. De blå-grønne og grålige nuancer blander sig med billedernes alarmerende gule og røde toner. Resultatet er et tidløst og analogt univers med en snert af retrostemning. ”Daily Disasters” karikerer en verden, som man kender fra sin egen hverdag. Personernes apatiske afmagt spejler vi os i og det er det der er nerven i malerierne. Ved hjælp af humoren formår Liengaard at lokke beskueren ind i sit univers og fastholde os der.

Vi kender Sisyfos, konge af Korinth, fra græsk mytologi. Sisyfos bruges som billede på evighedsarbejde idet Sisyfos blev dømt til i evig tid at skulle rulle en sten op ad en bjergside. Hver gang han er lige ved toppen ruller stenen fra ham og han må begynde forfra. Den samme følelse får man når man ser Liengaards værk ”pussing bus”. Baggrunden er i grålige nuancer og man ser en mand der forsøger at skubbe en bus. Man fornemmer stilstanden, det uløselige i situationen og i overført betydning kan værket illustrere alle livets udfordringer eller som en anden dansk kunstner, John Kørner, formulerer det ”problemer”. Kørner er meget optaget af problemer og har i mange år undersøgt ”problemet” som æstetisk og konceptuelt omdrejningspunkt i sine værker. Hos Kørner er problemer de spørgsmål som kunst stiller til verden og til sig selv. Problemer er typisk lette at få øje på men svære at afklare på en enkel og entydig måde præcis ligesom man fornemmer det i Liengaards værker.

Liengaards malerier er ikke entydige. Værkerne og personerne der optræder i værkerne, er i et limbo - en tilstand af uafklarethed. Liengaard inviterer os indenfor og sætter rammerne for en ”diskussion” omhandlende vores identitet tilsat sort humor. Som i værket ”Toast” ligger vi i kisten og skåler til en absurd verden mens vi drikker champagne og prøver at blive klogere. Og vi bliver alle sammen en lille smule klogere af Liengaards værker!

The artistic motivation of Jesper Liengaard has its origin in a tireless search for meaning in an everyday life full of paradoxes. In the middle of a, sometimes suffocating and claustrophobic world he seeks comfort and inspiration in the calmness of nature - in a race against time. Liengaard offers us insight in a world where fragments of reality are sampled and transferred to a peculiar cartoon inspired universe.

Psychoanalysis has proven how repressed psychological problems can present themselves in psychosomatic disorders. Liengaards men replace, with their blurred and deformed bodies the mentally repressed and points at it speechlessly. But the grotesque physique also express potential as it actually evades the ruling order and represents anarchy and the boundless. Similarities can be observed with contemporary photographers like Cindy Sherman. In Freuds thinking, man, to a considerable extent, is controlled by forces in the subconscious mind, which can cause problems e.g. in terms of neurosis. In the work of Liengaard one feels a smoldering neurosis and claustrophobia in the fragmented stories, where the drama is unfulfilled – we sense the risk of a catastrophe but the emptiness and the waiting time is victorious and the ultimate chaos remains absent.

At first glance Jesper Liengaards works are closely related to the works of Michael Kvium. Since the beginning of the eighties Kvium has hovered about an unsweetened figurative realism in his paintings, drawings and graphic works. The cruel realism and surrealistic narrative dimension in the works relates to the baroque paintings as well as to cartoons. The works deal with the shady sides and repressions of the western civilization which is expressed through indefinable monstrosities and creatures.

The works are often raw and awkward references to the subconscious with sexuality, death and other instincts seeking immediate satisfaction without any consideration. The often humiliating and  painful works also contains an acidulated sense of humor which Kvium shares with Jesper Liengaard. Kvium keeps the spectator in an awkward universe where the wit is grotesque, cari catured and unnecessarily detailed by using a sinister distorted idiom. The grotesque characters are a historic well defined quantity functioning as a provocative but not humor forsaken correction to the prevailing agenda with man and the world as firmly defined figures. In Liengaards works the ominous is replaced with a more curious sense of humor which starts in everyday life situations or, most often, in imagined dramatized situations with the subjects at an acute angle. Deformed men take over the scene and evoke smiles because one recognizes the scenarios or the idea of these scenarios.

In the work ”Peeing Back” one experiences two bald-headed, “pear-shaped“ men who in an innovative way has developed to “take a leak crosswise” in the sense that they, while standing up, manage to pee over their own heads in order to hit each other. As the men are peeing simultaneously, and in the same manner, a peculiar narrative arises and is supported by the work title ”Peeing Back”. Despite of the, at times, witty elements in the art of Liengaard his artistic goal is indeed to question the cosy and secure middle class existence with its conventional lifestyle by using peaky, anaemic scenarios. By using comic it becomes possible for Liengaard to debate complex relations between mankind and the outer world without becoming too serious and categorical. The art of Liengaard makes the spectator reflect upon the connection between the small individual experience and the bigger society related constellations and conventions.

In the series ”Daily Disasters” we meet these oppressed situations and the characteristic obese pear-shaped multiplied men who navigate in small sections of life. In the works, structures and elements from photographs, are transferred after which they are painted again with acrylic paint. This technique ads, to the cartoon-like and naive figures of everyday objects, an extra element of reality and history varnished with several layers of glossy lacquer. The scene is dominated by a weird and unpleasant absence of vitality and lack of appetite for life. The glaucous and grayish shades mix with the paintings alarming yellow and red tones. The result is a timeless and analogue universe with a touch of retro-feeling to it. ”Daily Disasters” caricatures a world we know from our own everyday life. We reflect ourselves in the figures apathetic impotence and that is what holds the spirit in the paintings. By using humor Liengaard manages to lure the spectator in to his universe and keeps us there.

We know Sisyfos, King of Korinth, from Greek Mythology. Sisyfos is used as an image of eternal work due to the fact that Sisyfos was condemned to roll a stone up a hill forever. Everytime he is near the top the stone is rolling back and he must start all over again. The same feeling is what you get when taking a closer look at Liengaards work ”pushing bus”. The background is in shades of gray and one sees a man trying to push a bus. One senses the stagnation, the insoluble in the situation and in a figurative sense the work can illustrate all challenges of life or as another Danish artist, John Kørner, puts it “problems”. Kørner is intensely concerned about problems and for many years he has investigated ”the problem” as an aestetic as well as conceptual fulcra in his works. Kørner is interested in the questions art asks the world and to himself. Often problems are easy to point out but difficult to solve in a simple and unequivocal way, exactly like one senses it in the work of Liengaard.

Liengaards paintings are not unambiguous. The works and the persons appearing in the works are in a condition of unsettledness. Liengaard invites us in and frames “a discussion” dealing with identity added a sense of humor. As in the work “Toast” we are placed in the coffin while touching glasses with an absurd world while drinking champagne and trying to become wiser. And we all become a little bit wiser looking at Liengaards works!

Jennie Kjær Kristensen

Aarhus Rådhus

Jesper Liengaard er en kunstner, der maler mere end det man ser. Han kommunikerer gennem et enkelt motiv, men i et stærkt formsprog. Et billedsprog, der både drager og betager os som beskuere og han gør det gennem valg af motiv og anvendelsen af farver. Der er intensitet og styrke i det han laver og det er netop her, han har en stor styrke. Han skaber spændinger, der gør, at man søger dybere ind i hans motiver og samtidig maler han med et glimt i øjet. Motiverne er underfundige, men samtidig dybt alvorlige og med en dybereliggende mening eller kommentar til den verden, vi lever og ånder i. Med meget enkle, men effektfulde motiver og valg af farver og ikke mindst sammensætning af farver, viser han situationer fra den verden, vi lever i.

I hans malerier er der naive og tavse, men på mange måder også deforme mandekroppe i forskellige iscenesættelser. Disse figurer eller kroppe lever i en uigennemsigtig verden, i en diset og tåget verden, der kun lader vore egne tanker tilbage for, hvad det er, der foregår inde bag alt det, vi ikke kan se. Der er både tomhed og søgen efter svar i en verden, der hastigt farer forbi.

Den skingre gule farve og den røde farve står næsten og blinker som lyset i neon og får os til at standse op og kikke. Der er en spænding i malerierne, som fanger opmærksomheden og drager os til sig, – for hvad er det, der sker inde bag dette lag af acrylmaling og lak. Hvilken verden befinder vi os i og hvor er vi på vej hen? Hans anvendelse af stærke kompositioner og farvernes indbyrdes interaktion og modsætninger skaber en stor inten-sitet og spænding i maleriet. Vi stopper op og kikker i ind en tilstand af uafklarethed i et spændingsfyldt vakuum.

Maleriet ”Red Light” viser en menneskefigur i en startposition foran en rød stoplygte. Figuren er parat ventende på grønt signal for go´. Figuren har ingen genkendelighed. Den står helt alene med rulleskøjterne spændte. Med kroppen i en evig startposition vises også en stivnethed. Måske er man kun klar til start et kort øjeblik, måske er man hele tiden i en anspændt parathed med blikket højt hævet fremad. Figuren synes at sige; ”Er jeg selv standset op for rødt?”- eller er jeg allerede suset forbi figuren, der står der helt alene, for med skøjter på kommer man hurtigt frem. Den altomfavnende grå baggrund opsluger alle omgivelser, – som i en tæt tåge, og kun de løbende farver danner den begrænsede bund, man står på.

I Liengaards værker fokuserer han på enkle stærke motiver, der suppleres godt op af farvesammensætninger. Han tiltrækker og ”forfører” tilskueren med sine motiver. Ved første øjekast forbindes motiverne med den danske kunstner Michael Kviums velkendte malerier med groteske menneskefigurer, men ved nærmere øjekast dukker hans egen verden op i en enkel og ren form. Der vises en anden side af virkeligheden med fragmenter/elementer i sin enkleste form, med deforme mænd, der i en iscenesættelse og på humoristisk vis indgår i ny verden. Maleriernes billedsprog kammer aldrig over og bliver for dystre, fordi han formår at skabe sit eget formsprog og sin egen virkelighed.

Ligesom JL er meget bevidst om motivvalg, er han bevidst om materialevalg og ikke mindst deres samspil og holdbarhed. Hans malerier er gennemtænkte, gennemkomponerede og gennemførte. Han ved, hvad han gør, når han maler og hans værker bærer præg af, at han ved, hvor han vil hen. Han får os til at reflektere over tilværelsen.